BEBOERHÅNDBOG

INTRO

Her i vores beboerhåndbog er samlet diverse informationer, som du kan og skal bruge som beboer i og medejer af AB Nymølle.

Håndbogen bliver løbende opdateret og information tilføjet.

Tryk på det emne, som du ønsker at læse nærmere om.

Affald og Storskrald:

Vær god ved miljøet og sorter dit affald rigtigt.

Vær god ved foreningen, dine naboer, og ikke mindst af alt Hanne Vicevært og aflever dit affald ordentligt og i de rigtige containere.

I gården og I affaldsrummet har vi forskellige containere til:

Dagrenovation
Madaffald, mælkekartoner, bleer osv. 

Papir
Aviser, ugeblader, reklamer osv.

Hård plast
Plastbakker fra frugt, dunke, opvaskebaljer osv.

Metal
Dåser, gryder, redskaber osv.

Pap
Rør fra køkkenrulle, emballage osv. KUN RENT PAP. 
Fx. 
ikke pizzabakker!
Fold/læg venligst kasser sammen.

Glas
Flasker, glas fra fødevarer, drikkeglas osv.

I A/B Nymølle har vi desuden skabe, områder og containere til:

Elektronik
Mobiltelefoner, stavblendere, computere osv. Området er markeret I affaldsrummet.

Farligt affald
Batterier, spraydåser, kemikalierester, sparrepærer osv.
Placeres ved/på skabet til farligt affald i gårdens storskraldsrum.

Storskrald / Store ting (ikke affaldssække med indhold)
Storskrald sættes i skuret til storskrald i gården!
Sæt sagerne ordenligt og ikke lige foran døren, så det er nemt for Hanne vicevært at holde orden i skuret.

Byggeaffald (brædder, plader, rør og lign.)
må højst være 1 meter langt/ ½ meter bredt.

Byggeaffald
Du må ikke deponere puds, cementaffald, gipsplader, isolering og porselænsvaske- og toiletkummer og lign. i storskraldsrummet!!!
Byggeaffald af denne karakter, har man selv ansvar for at køre på genbrugspladsen!

Altaner:

Ordenregler for Altan i A/B Nymølle

Ønsker du altan til din andel, så kontakt bestyrelsen og hør nærmere om mulighederne derfor.

Formålet med reglerne er at skabe enighed om brug af altanerne. Brugen af altanen skal bero på almindelig sund fornuft og ikke reelt skille sig væsentligt fra brugen af en fransk altan eller et åbent vindue. Reglerne gælder både for de nyetablerede og de gamle altaner.

Ønsker man læsejl, skal dette bestilles via bestyrelsen, således at alle altaner får same farve og design.

  • Altanerne skal holdes rene og ryddelige og ikke bruges til  opbevaring af gamle møbler, papkasser, flasker, affald og lignende.
  • Altanen må ikke anvendes som værksted eller pulterrum.
  • For at undgå gener fra fugle, der slår sig ned på altanerne, er det ikke tilladt at efterlade madvarer eller lægge brød ud på altanerne.
  • Altanerne samt væggene må ikke males.
  • Der må ikke smides affald eller cigaretter ud fra altanerne.
  • Det er ikke tilladt at bruge åben ild eller grill på altanerne af hensyn til brandfare og røggener.
  • Tøj må gerne tørres på altanerne hvis det ikke hænger over rækværkets højde.
  • Der må ikke monteres udstyr på væggene uden bestyrelsens godkendelse.
  • Der må ikke spilles musik på altanerne og der skal vises almindelig hensyn til naboerne, især efter kl. 22.00. I øvrigt gælder de almindelige husordensregler for AB Nymølle.
  • Planter skal vandes med forsigtighed af hensyn til underboerne.
  • Altanerne må ikke indhegnes med net eller lignende.
  • Der må ikke være blinkende lys eller stærk lys på altanerne, som kan genere andre beboere.

Fremleje:

Går du med tanker om at fremleje din lejlighed? Så se her.

Få godkendelse hos bestyrelsen

Bestyrelsen skal se og godkende kontrakten.

Godkendelsen sker på et bestyrelsesmøde – så husk at bestyrelsen kun holder møde én gang om måneden.

Bestyrelsen skal godkende betingelserne for fremlejemålet, herunder også prisen for fremleje. 

Tjek også selv § 69 og § 70 fra Lejeloven vedr. fremleje, hvor det bl.a. fremgår, at der skal bruges en særlig kontrakt ved udlejning – også selvom der er tale om nogle måneder.

Bestyrelsen anbefaler, at andelshaver der ønsker bestyrelsens godkendelse til fremlejeaftaler, retter henvendelse til en advokat, med forstand på lejeret, så de kan få rådgivning og vejledning herom.

Bestyrelsen udfylder eller tilretter IKKE lejekontrakter – og giver ikke hjælp til det. Det er andelshavers eget ansvar at det er korrekt udfyldt.

Følg linket herunder til udkast af lejekontrakt:

http://www.boligportal.dk/info/app/uploads/2016/05/standard_lejekontrakt.pdf

Forandringer i lejligheden:

I forbindelse med ombygning, herunder sammenlægninger, bygning af badeværelse, køkken, nedrivning af vægge mv., skal du være opmærksom på:

  • Sørg for at anmelde / ansøge hos kommunen.

Tjek hos kommunen, om du skal anmelde eller ansøge om byggetilladelse for dit byggeri / ombygning:

Læs kommunens guide her: http://www.kk.dk/da/borger/byggeri/ansoegning-om-byggearbejde/lejlighed 

På siden kan du bl.a. finde ansøgnings / anmeldelsesblanketter og bygningsreglementet.

  • Sørg for at få tilladelse af bestyrelsen før du ansøger:

Ansøgningen skal indleveres på Nymølles kontor, sammen med beskrivelse af byggearbejdet, herunder også plantegning.

  • Tag selvfølgelig hensyn til andre beboer og ejendommen:
    • Tag venligst hensyn til naboer, både hvad angår støj og støv.
    • Opbevaring af forskellige byggematerialer og maskiner på fællesarealer skal så vidt muligt undgås, og må, hvis det ikke kan undgås, kun ske efter aftale med viceværten.
    • Trapper skal, jævnligt i byggeperioden, rengøres for byggeaffald og –støv.
    • Byggeaffald fjernes for egen regning.

Forsikring:

Ejendommen har forsikring hos ….

ALLE beboere opfordres på det kraftigste til at anskaffe sig egen indboforsikring!

Husdyr:

Husdyrhold er IKKE tilladt i foreningen.

Skadedyr:

Ejendommen har igennem de sidste år arbejdet hårdt på bekæmpe rotter osv. gennem kloarker osv. og vi er godt på vej.

Skadedyr i lejlighed:
Vi kan desværre ikke gardere os og vores lejlighed mod skadedyr.

Så sker ‘ulykken’ og du opdager skadedyr (fx. væggelus) i din lejlighed, er du forpligtet til straks at kontakte vicevært og nærmeste naboer.

Vær opmærksom på, at ikke alle skadedyr i din lejlighed behøver at meldes, fx bananfluer eller mad-møl som er skadedyr, der formentligt (blot) stammer fra dine madvarer.

Skadedyr i lejlighed og fælles arealer
Observerer du skadedyr på vores fælles områder, skal du selvfølgelig også kontakte viceværten.

Snerydning:

Foreningen er ansvarlig for, at der ryddes sne og saltes på vores fællesområder – herunder fortove.

Ansvaret er kontraktmæssigt overdraget til viceværten. Viceværten skal også møde op i weekender, hvis der falder sne eller er glat.

TV og Internet:

Foreningen har installeret et fællesantenneanlæg for fjernsyn, radio og internet fra YouSee med tilslutning i lejlighederne, hvorfor det er forbudt at installerer andre antenner uden skriftlig tilladelse fra foreningens bestyrelse.

I forbindelse med valg af TV-pakke skal der tages kontakt til foreningens bestyrelse. Det er gratis at skifte til en større pakke, hvorimod det koster et gebyr på 400 kr.at skifte til en mindre pakke

Internet bestilles direkte hos YouSee af beboerne selv.

Taglejligheder:

I Nymølle er det blevet besluttet, at nogle 5. Sals lejligheder kan inddrage tørrelofter til eksisterende bolig.

Det er en super mulighed for at få en større lejlighed med nye og super lyse rum.

Indtil videre har 1 andelshaver inddraget loftet til deres lejlighed. Så går du i tagbolig-planer, så besøg dem og se, hvad det kan blive til.

Kontakt foreningens bestyrelse og administrator, hvis du vil vide mere om muligheden for tagboliger. 

Vandskade:

Vedr. Vandskader, vær opmærksom på følgende:

Ejendommens forsikring dækker skader på ejendommens fælles forsyningsledninger.

Om man vælger at have fx sit eget badeværelse, brusekabine, egen vaskemaskine, opvaskemaskine, køleskab med direkte vandtilslutning – eller uden, m.m. – er det derfor ejendommen uvedkommende.

Opstår der skader ved brug af eget indkøbt og etableret udstyr, er det andelshaveren selv, der hæfter.

Ejendommen vil i tilfælde af skade få opstillet affugtere, få lukket for skaden etc. – på ejers regning, både hvad angår opstilling af affugtere, håndværkerhonora samt brug af funktionær-tid.

Samtidig er andelshaveren ansvarlig for sagsforløbet, både ‘at der sker noget’ at udbedring ikke varer for længe, dels at der sker korrespondance imellem de implicerede; forsikring, beboere og forening.

Sker intet vil ejendommen foranstalte de nødvendige reparationer på ejers regning, af hensyn til de ramte beboere.

En skade gennem etagerne kan nemt andrage 100.000,-

Vaskeri og Tørrerum:

I Nymølle findes der 3 vaskerier, heraf 2 med indgang fra gården. I alt er der 3 vaskerier med 3 vaskemaskiner, centrefuge, 2 tørretumbler og varmrulle i hver.

Vaskerierne ligger i kælderen under henholdsvis Norgesgade 42, Norgesgade 46 og Finlandsgade 26.

Indgangen til vaskerierne under Norgesgade 46 og Finlandsgade 26 er igennem gården. Mens der er adgang til vaskeriet under Norgesgade 42, via bagtrappen i Hollænderdybet.

Alle vaskerier kører på vaskekort udstedt til de enkelte lejligheder, og bliver automatisk trukket over huslejen.

Priserne er:
10,00 kr pr. vask
5,00 kr. for 6 minutter tørretumbler

Har du mistet dit vaskekort så smut ned på kontoret og få bestilt et nyt.

Benyttelse af vaske- og tørrerum sker på eget ansvar. Rum og maskiner skal rengøres, inden de forlades.

Hvis der opstår fejl på nogle af ejendommens vaskerier o. lign. skal dette straks meldes til ejendommens vicevært.

Tørrekælder

Ved hver vaskekælder er der endvidere adgang til en tørrekælder. Der er tillige tørre kælder under Finlandsgade 34, Norgesgade 54, …

Tørreloft

På loftet er der tørrerum, almindeligvis ved hver bagtrappe.

Alle vaskerier, tørrekældrer og lofter er til fælles benyttelse og det er derfor vigtig at vi alle tænker på at forlade stedet i samme stand, som vi gerne vil finde det i næste gang vi kommer.

Vaskekort

Til hver andel er der tilknyttet et vaskekort. Vaskekortet opsamler alt hvad der er blevet vasket for og beløbet bliver opkrævet sammen med boligafgiften, Dog en måned forskudt.
HUSK, at kortet er dit eget ansvar. Kontakt viceværterne hvis du taber dit vaskekort. Kortet skal spærres, så du ikke få en regning på andres forbrug.

Ventelister:

I A/B Nymølle har vi kun interne ventelister:

  • En børneliste, en liste hvor børn af foreningens beboere kan blive skrevet op når de er aktivt søgende og fyldt 18 år.
  • En bytteliste, en liste for dig der ønsker en anden lejlighed i foreningen.

Kontakt bestyrelsen til kontortid hver den første tirsdag i måneden fra kl. 18.00-19.00 for at blive skrevet op.

Trapper:

Rengøring og hoved- og køkkentrapper foretages af foreningen, findes der unødvendig forurening sted på trapperne, må den nødvendige rengøring fortages af den andelshaver, som har ansvar for forureningen.

Luk menu